Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Hadbjerg Skole
Mobil menu

Mobilregler

Dette regelsæt er udarbejdet i forlængelse af skolebestyrelsens Princip for elevers brug af mobiltelefoner og digitale dannelse.

Reglerne er godkendt i skolens MED-udvalg d. 10-09-2021

 

Indskoling:

  • At hele skolens område er mobilfrit område
  • At mobilen ikke må være fremme på gangen til og fra skole, og mens man venter.
  • Skolen opfordrer til at mobilen ikke medbringes i skolen. Der er tale om en opfordring – ikke en regel.
  • Hvis mobilen medbringes, skal den altid ligge i tasken uden lyd eller vibration. Må ikke tages frem uden aftale med lærer.
  • Hvis der er behov for at tage kontakt til hjemme i løbet af dagen, så sørger barnets lærer eller pædagog for dette.

 

Mellemtrin:

  • At hele skolens område er mobilfrit område.
  • At mobilen skal lægges i skabet, når man kommer på skolen om morgenen.
  • At mobilen ikke må være fremme på gangen til/fra skole og mens man venter.
  • At mobilen bliver i skabet til skoledagen er slut.
  • At eleverne må benytte mobilen til at lave legeaftaler i forlængelse af sidste lektion, men der kræver altid at læreren spørges først.
  • Hvis en elev har brug for at blive ringet hjem eller anden relevant kontakt i løbet af dagen, så sørger barnets lærer for dette.

 

Udskoling:

  • At hele skolens område er mobilfrit område.
  • At mobilen skal lægges i skabet, når man kommer på skolen om morgenen.
  • At mobilen bliver i skabet til skoledagen er slut.
  • At mobilen ikke må være fremme på gangen til/fra skole og mens man venter.
  • Hvis en elev har brug for at blive ringet hjem eller anden relevant kontakt i løbet af dagen, så hjælper lærerne selvfølgelig med det.
  • Vi opfordrer ikke eleverne til at lade mobilerne blive hjemme, da vi inddrager dem i faglige sammenhænge.

 

 

SFO:

  • Generelt gælder de samme regler som i indskolingen, dog med disse tilføjelser:

 

Stjernerne: (førskole, 0. og 1. årgang)

    • Legeaftaler skal laves hjemmefra eller med forældrenes hjælp, når børnene hentes.

 

Planeterne (2. og 3. årgang)

    • Som udgangspunkt skal legeaftaler helst være lavet hjemmefra eller med forældrenes hjælp, når børnene hentes. Ved opstået behov, kan legeaftaler laves ved at børnene ringer hjem fra skolens telefon. Skolen udarbejder GDPR-godkendte telefonlister, som børnene lærer at ringe op efter.
    • Planeterne kan lave voksenstyrrede aktiviteter/værksteder, der involverer brug af mobiltelefon. Værkstederne fremgår af ugeplanen
    • Enkelte elever kan, af pædagogiske hensyn, have særskilte regler for brug af mobiltelefon. Dette sker altid efter forudgående aftale med forældrene.

 

Klub (4. – 6. årgang)

Generelt gælder samme regler som på mellemtrinnet, dog med disse tilføjelser:

    • Klubben kan lave voksenstyrrede aktiviteter/værksteder, der involverer brug af mobiltelefon.
    • Legeaftaler må laves fra egen mobil, dog kun efter forudgående aftale med en klub-pædagog
    • Cirka én gang om ugen er klubben på aktivitetstur sammen med en anden skole. På vej hjem i bussen fra disse ture, må børnene bruge deres mobiltelefon

 

 

Generelt søger skolen at få elevernes forståelse og ejerskab af reglerne igennem dialog. Hvis en elev overtræder reglerne, vil de voksne også håndtere det igennem dialog. Ved gentagne tilfælde, kan lærerne inddrage forældre og/eller inddrage mobiltelefonen til opbevaring på kontoret resten af skoledagen. I særligt svære tilfælde inddrages ledelsen.