Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Hadbjerg Skole
Mobil menu

Princip for undervisningens organisering

 

 Princip for undervisningens organisering

Jævnfør folkeskolelovens §44 stk. 2

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 7. marts 2022

 

Formål

  • Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

 

Elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin

  • Skolen tilstræber, at undervisningstimetallet i de enkelte fag ikke adskiller sig væsentligt fra det vejledende timetal. [Folkeskoleloven, § 16, bilag 1]

  • Skolen tilstræber en kontinuitet i timefordelingsplanen fra år til år. Ændringer i timefordelingsplanen sker efter drøftelse med personale og skolebestyrelse.

 

Skoledagens længde

  • Skolen tilrettelægger elevernes skoledage, så undervisningen så vidt muligt placeres således:

    • Indskolingen i tidsrummet 7.50 – 13.30

    • Mellemtrinnet i tidsrummet 7.50 – 14.20

    • Udskolingen i tidsrummet 7.50 – 14.20, dog med enkelte dage til 15.05

  • Skolen tilstræber at reducere skoledagens længde med op til 2 timer pr. uge på mellemtrin og i udskolingen efter Favrskov Kommunes retningslinjer og gældende lovgivning. Reduktionen sker ved omlægning af understøttende undervisning til andre aktiviteter på 4.-9. klassetrin. Aktiviteterne kan være to-voksentimer, særlige talent- eller turboforløb eller lærere/pædagoger i forbindelse med åben skole (herunder aktiviteter på lejrskoler) og motion og bevægelse.

 

Holddannelse [Folkeskoleloven, § 25a]

  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.

  • Skolen benytter holddannelse i forbindelse med de praktisk-musiske fag, hvis lokalestørrelserne eller andre praktiske forhold nødvendiggør dette.

  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige faglige udviklingsforløb for alle elever.

  • Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev.

  • Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen løbende.

 

Skemalægning

  • Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag. I grundskemaet tilstræbes der derfor at:

    • Boglige og praktisk-musiske fag fordeles over ugen.

    • Klasselærer-teamet har daglig kontakt med deres klasse – især i indskoling og mellemtrin

    • Undervisningen starter kl. 7.50 i alle klasser alle dage

  • Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.

  • Skolen tilstræber, at skemaet og evt. skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere. 

  • Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

 

Samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt.” (Den åbne skole)

·         Skolen følger Favrskov Kommunes årsplan for ”Åben Skole”

·         Skolen understøtter og tilskynder samarbejdet med idræts-, musik- og billedskoler samt kulturinstitutioner, ungdomsuddannelser og virksomheder.

 

Valgfag i udskolingen [Folkeskoleloven, § 9]

Eleverne skal i 7. klasse vælge et obligatorisk valgfag, som afsluttes med en prøve på 8. klassetrin. Skolen skal udbyde håndværk-design og skolen kan derudover tilbyde ét eller flere af fagene musik, billedkunst og madkundskab.

·         Udbuddet af obligatoriske valgfag fastlægges fra år til år under hensyntagen til elevgruppens størrelse og interesser samt udskolingslærernes anbefaling.

Eleverne i 7. – 9. klasse skal have mindst ét valgfag.

·         Skolen udbyder ud over de obligatoriske valgfag en supplerende valgfagsrække på tværs af 7. – 9. klassetrin, der ikke er prøveforberedende.

  • Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.

  • Den supplerende valgfagsrække har til formål at understøtte elevernes trivsel og relationer på tværs af stamklasser og årgange.

 

Supplerende undervisning og specialundervisning

Skolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen.

  • Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

  • Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning, lever op til de samme kvalifikationskrav, som gælder for specialundervisningen. [Specialundervisningsbekendtgørelsen, § 17] og [Folkeskoleloven, § 3a]

  • Skolen tilstræber at supplerende undervisning og specialundervisning får mindst mulig betydning for elevernes tilknytning til stamklassen.

  • Skolen tilstræber, at undervisningstiden for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, i størst mulige omfang foregår indenfor stamklassens normale undervisningstid.

 

Elevernes placering i klasser [Folkeskoleloven, § 25]

·         Se selvstændigt princip

Undervisningsdifferentiering

  • Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.

Vikardækning

·         Se selvstændigt princip